Et hjem formet af kunst i Berlin
For den Berlin-baserede kunstner Fabienne Meyer er både kunst og interiør en afspejling af en kreativ rejse i konstant udvikling. Vi har talt med hende om at leve omgivet af genstande med betydning, skabe stemning gennem lys og hvorfor de mest personlige hjem bliver skabt gradvist over tid.
Kan du fortælle lidt om dit arbejde som billedekunster, og hvordan din kreative praksis påvirker den måde, du former dit hjem på?
Som Berlin-baseret kunstner er mit arbejde dybt påvirket af mine omgivelser og hverdagslivet omkring mig. Jeg begyndte faktisk med at male interiører, så hvor og hvordan jeg bor, har altid spillet en stor rolle som inspiration for mit arbejde.
Ligesom min kunst har min indretningsstil udviklet sig over tid. I dag er jeg mere tiltrukket af jordnære og afdæmpede farvetoner, hvor jeg ellers i mange år var kendt for en langt mere farverig og eklektisk stil. Men netop dét er noget af det fascinerende ved at være kunstner – den konstante søgen efter ny inspiration og muligheden for hele tiden at genopdage sig selv og sit kreative udtryk.
Jeg synes, det er vigtigt at bevare sin nysgerrighed, holde øjnene åbne og give plads til, at ens smag, idéer og perspektiver kan udvikle sig. For mig er både kunst og interiør en løbende afspejling af den rejse.
Hvordan vil du beskrive dit hjem i Berlin, og hvilken stemning forsøger du at skabe der?
Mere end noget andet er vores hjem en afspejling af, hvem vi er, vores interesser og de minder, vi har samlet gennem årene.
Som et menneske, der elsker at være hjemme, betyder det meget for mig, at vores hjem føles varmt, indbydende og levet i. Jeg elsker at være omgivet af de genstande, minder og personlige fund, vi har samlet gennem livet. Hver ting har sin egen historie og bærer på en særlig følelse af nostalgi. For os er det at skabe den rette stemning en vigtig del af det, der gør et hus til et hjem.
Når jeg kommer hjem, sætter jeg altid musik på, og Max skaber den perfekte stemningsbelysning. Sammen skaber de små ritualer en følelse af ro og komfort og gør vores hjem til et sted, hvor vi oprigtigt elsker at være.
Hvilken rolle spiller lys i din hverdag og i dit kreative arbejde?
Når det kommer til belysning, var jeg ikke klar over, hvor stor en forskel det gør at gå fra én enkelt ovenbelysning til flere mindre lyskilder rundt omkring i rummet. Min mand går meget op i at skabe den helt rigtige stemning, og han har virkelig ændret mit syn på, hvor vigtig belysning er. Vi har endda smart pærer i hele lejligheden, så han kan justere lyset og stemningen alt efter tidspunktet på dagen.
Jeg har også selv udviklet en lille passion for lamper. Jeg elsker at samle på unikke designs, og lige nu er jeg særligt tiltrukket af Murano-glas lamper. For mig føles de som funktionelle kunstværker, der tilfører varme og karakter til et rum.
“Jeg tror på, at det at skabe et hjem handler mindre om at følge en bestemt indretningsstil og mere om gradvist at finde og omgives af ting, der der taler til én. ”
Hvad tiltrak dig ved Murano glas, og hvordan passer VETRO-lampen ind i dit hjem?
Jeg opdagede første gang VETRO-lamperne på Pinterest for nogle år siden, og min første tanke var: Jeg må eje en af dem en dag. Der var noget ved dem, som straks fangede mig.
Jeg tror på, at det at skabe et hjem handler mindre om at følge en bestemt indretningsstil og mere om gradvist at finde og omgives af ting, der der taler til én. De mest autentiske hjem bliver skabt over tid – fyldt med genstande, der afspejler ens personlighed, minder og oplevelser.
For mig er VETRO-lamperne netop sådan et element. De er ikke bare en del af indretningen i vores hjem – de er nøje udvalgte objekter, som jeg virkelig værdsætter. Det er den slags ting, man ved, man vil tage med sig videre, uanset hvor livet fører hen, og som bliver en del af de hjem, man skaber undervejs.
Ser du lampen mest som et funktionelt element, et designobjekt eller et lille kunstværk i rummet?
For mig er de små kunstværker, der tilfører noget helt særligt til rummet. De vækker næsten altid nysgerrighed og bliver ofte starten på en samtale.
Udvalgte produkter
Photography: Marie Staggat
