Murano glaskunst: Alt om traditionen fra Venedigs berømte ø

Øen Murano ligger blot en kort bådtur fra Venedigs centrum, men dens betydning for kunsthåndværkets historie er enorm. I over syv århundreder har dette lille stykke land i den venetianske lagune været verdens ubestridte centrum for glaskunst. Her er den komplette historie om Murano-glasset – fra de første ovne til nutidens designs.

Øen Murano: Glassets hovedstad

Murano er ikke bare én ø – det er faktisk en samling af syv små øer forbundet med broer. Med kun omkring 5.000 indbyggere er det et intimt samfund, hvor glasblæsning ikke bare er et erhverv, men en identitet. Mange familier kan spore deres tilknytning til glasindustrien århundreder tilbage.

I dag huser øen stadig adskillige glasværksteder, fra store fabrikker til små familiedrevne ateliers. Turisterne strømmer til for at se mestrene arbejde, og det berømte Museo del Vetro (Glasmuseet) dokumenterer traditionens lange historie.

Glaskunstens teknikker

Murano-glasblæserne har gennem århundrederne udviklet en række teknikker, der stadig bruges – og stadig imponerer – i dag. Her er de vigtigste:

Soffiato (glasblæsning)

Den mest grundlæggende teknik. Glasmesteren samler smeltet glas på et langt jernrør og puster luft ind for at skabe en hul form. Det lyder simpelt, men at kontrollere glassets form, tykkelse og symmetri kræver årelangs øvelse. Denne teknik er central for produktionen af Murano pendler og plafonder.

Millefiori ("tusind blomster")

En af Muranos mest kendte teknikker. Tynde glasstænger med farvede mønstre i tværsnittet skæres i tynde skiver, der ligner blomster set fra oven. Disse skiver arrangeres og smeltes sammen til ét stykke. Teknikken stammer fra det gamle Egypten, men blev perfektioneret på Murano.

Sommerso ("nedsænket")

En teknik hvor lag af farvet glas indkapsles i klart glas. Resultatet er en dybde og intensitet i farverne, der er unik for denne metode. Glasset ser ud til at have farve, der svæver inde i materialet.

Filigrana (filigranimønster)

Tynde tråde af farvet eller hvidt glas indarbejdes i klart glas i intrikate mønstre – spiraler, net og bølger. Det er en af de mest teknisk krævende teknikker og kan ses i de fineste Murano-stykker.

Avventurina ("eventyr-glas")

Ved at tilsætte kobberspåner til glasmassen skabes et glas med glimtende metalpartikler. Når lyset rammer glasset, funkler det som en stjernehimmel. Teknikken blev opdaget ved et tilfælde (deraf navnet) i 1600-tallet.

A Canna (candy/swirl)

Den teknik, der ligger bag Vetros Candy-lamper. Farvede glasstænger (cane) arrangeres og smeltes sammen med klart glas, hvorefter de drejes og blæses op for at skabe de karakteristiske swirl-mønstre. Resultatet er organisk, levende og altid unikt.

Den historiske udvikling

Middelalderen (1291-1400)

Da glasværkstederne blev flyttet til Murano i 1291, begyndte en ny æra. Glasblæserne fik særlige privilegier – de kunne bære sværd, var fritaget for visse skatter, og deres døtre kunne gifte sig ind i adelen. Til gengæld var det forbudt at forlade øen og tage hemmelighederne med sig. Straffen for at flygte? I teorien: døden.

Renæssancen (1400-1600)

Muranos guldalder. Angelo Barovier opfandt "cristallo" – ekstremt klart glas, der revolutionerede industrien. Murano-glas blev en luksusvare, der prydede europæiske kongehoffer, og øens mestre opfandt den ene teknik efter den anden.

Konkurrence og modgang (1600-1800)

Andre europæiske lande begyndte at producere deres eget glas – ofte ved at lokke Murano-mestrer væk med løfter om rigdom. Bøhmen (Tjekkiet) og England blev seriøse konkurrenter, og Muranos dominans svækkedes. Men traditionen overlevede.

Genfødsel (1800-1900)

I midten af 1800-tallet oplevede Murano en renæssance. Dyk dybere ned i den komplette 700-årige historie. Brødrene Toso og andre fabrikker genoplivede gamle teknikker, og nye kunstnere bragte frisk energi til håndværket. Glasmuseet åbnede i 1861 og samlede historiske mesterværker til inspiration.

Moderne tid (1900-i dag)

I det 20. århundrede samarbejdede Murano-værkstederne med store designere som Carlo Scarpa, Gio Ponti og Ettore Sottsass. Glasset bevægede sig fra rent håndværk til anerkendt kunst. I dag lever traditionen videre med nye designs – som Vetros Candy-serie – der beviser, at 700 års håndværk stadig er relevant.

Sådan genkender du ægte Murano-glas

Med Muranos popularitet følger desværre også kopier. Her er hvordan du sikrer, at du køber ægte vare:

Officiel certificering

Ægte Murano-glas kan ledsages af et "Vetro Artistico Murano" certifikat, udstedt af den regionale myndighed i Veneto. Dette er den mest pålidelige garanti for autenticitet.

Fysiske kendetegn

• Vægt: Ægte Murano-glas føles substantielt – hverken for tungt eller for let
• Farver: Farverne er integreret i glasset, ikke påført overfladen
• Små variationer: Perfekt uniformt glas er maskinfremstillet – ægte Murano-glas har subtile, charmerende variationer
• Kvalitet: Trods variationerne er det overordnede finish af høj kvalitet

Køb fra troværdige kilder

Den sikreste måde at garantere ægthed er at købe fra etablerede forhandlere med direkte relationer til Murano-værkstederne. Hos Vetro designer vi selv lampernes udtryk og får dem udformet i direkte samarbejde med værkederne og kan stå inde for hvert eneste stykke vi sælger.

Murano-glaskunsten i fremtiden

Traditionen står over for udfordringer. Antallet af aktive glasblæsere er faldet, og unge mennesker vælger ofte andre karriereveje. Men der er også håb: nye designsamarbejder, øget global interesse og en voksende bevidsthed om værdien af håndværk holder traditionen levende.

Hos Vetro ser vi os selv som en del af denne bevaring. Når du køber en Murano lampe hos os, støtter du ikke bare et smukt stykke design – du støtter en levende, bæredygtig tradition, der har eksisteret i over 700 år.

Vil du se og mærke forskellen? Besøg vores showroom i København, eller udforsk vores kollektion online. Læs også om hvem vi er.