Murano glas: 700 års historie fra Venedigs berømte ø

Historien om Murano-glas er en historie om hemmeligheder, magt, skønhed og overlevelse. I over 700 år har glasblæserne på den lille ø i den venetianske lagune skabt glas, der er eftertragtet af konger, kunstnere og designelskere verden over. Det er en tradition, der har overlevet krige, epidemier og industriel revolution – og som i dag lever videre i moderne designs som Vetros Candy-lamper.

Begyndelsen: Venedigs glasblæsere (før 1291)

Venedigs glasindustri eksisterede allerede i det 10. århundrede. Glasblæserne var organiseret i stærke laug og producerede alt fra vinduer til bægre. Men glasfremstilling er en farlig forretning – ovnene kørte døgnet rundt ved ekstremt høje temperaturer, og den tætpakkede by af træhuse var konstant truet af brand.

Glasværkstederne var også en kilde til rigdom og hemmeligheder. De venetianske glasblæsere kendte teknikker, som resten af Europa kun kunne drømme om, og Venedigs ledere var fast besluttet på at holde dem under kontrol.

Flytningen til Murano (1291)

I 1291 udstedte Venedigs senat et dekret, der beordrede alle glasværksteder flyttet til øen Murano. Den officielle begrundelse var brandsikkerhed – og det var en reel bekymring. Men den egentlige motivation var kontrol.

Ved at samle alle glasblæsere på en ø kunne myndighederne:

• Overvåge produktionen og forhindre spionage
• Sikre, at handelshemmeligheder forblev i republikken
• Kontrollere eksporten af dette lukrative produkt
• Belønne – og straffe – glasblæserne mere effektivt

Guldalderen: Muranos mestre (1400-1600)

De følgende århundreder blev Muranos absolutte guldalder. Glasblæserne nød enestående privilegier:

• De fik adelstitel og blev optaget i Venedigs "Libro d'Oro" (den gyldne bog)
• Deres døtre kunne gifte sig med adelige
• De var fritaget for visse skatter
• De havde ret til at bære sværd

Men friheden havde en pris. Glasblæserne var i praksis fanger på øen. At forlade Murano uden tilladelse var forbudt, og at tage glasblæsningens hemmeligheder med til udlandet blev betragtet som forræderi. Ifølge legenderne sendte Venedigs hemmelige politi lejemordere efter mestre, der flygtede.

De store opfindelser

Konkurrencen mellem Muranos værksteder – og belønningen for innovation – drev en eksplosion af nye teknikker:

• Cristallo (ca. 1450): Angelo Barovier opfandt en metode til at fremstille næsten perfekt klart glas – en revolution i en tid, hvor alt glas var grønligt eller brunligt
• Lattimo (ca. 1475): Mælkehvidt, uigennemsigtigt glas, der lignede kinesisk porcelæn
• Filigrana (1500-tallet): Intrikate mønstre af hvide og farvede glastrisse indkapslet i klart glas
• Millefiori (perfektioneret 1500-tallet): "Tusind blomster"-teknikken med farvede glasstænger skåret i tværsnit
• Avventurina (ca. 1600): Glas med glimtende kobberpartikler, opdaget ved et uheld

Modgang og konkurrence (1600-1800)

Fra 1600-tallet begyndte Muranos monopol at smuldre. Trods forbuddene lykkedes det flere glasblæsere at flygte til andre lande, hvor de grundlagde nye glasindustrier:

• Frankrig: Flygtninge fra Murano grundlagde glasværksteder, der senere udviklede sig til den berømte franske glas- og krystaltradition
• Bøhmen (Tjekkiet): Udvikling af bøhmisk krystal, der blev en alvorlig konkurrent
• England: George Ravenscroft opfandt blyglas i 1676, der var klarere og mere holdbart

Den industrielle revolution gjorde masseproduktion mulig, og håndblæst glas mistede sin position som den eneste kilde til kvalitetsglas. Antallet af aktive værksteder på Murano faldt dramatisk.

Genfødsel og modernisme (1850-1960)

Midt i 1800-tallet begyndte en bevidst genoplivning af Murano-traditionen. Nøglefigurer inkluderer:

Antonio Salviati (1816-1890)

En advokat, der blev glasentreprenenør. Salviati grundlagde et værksted, der genoplivede renæssanceteknikker og eksporterede Murano-glas til hele verden. Hans restaurering af mosaikkerne i Markuskirken bragte fornyet opmærksomhed til Muranos håndværk.

Paolo Venini (1895-1959)

Venini revolutionerede Murano-glasset ved at invitere moderne kunstnere og designere til at samarbejde med glasblæserne. Hans fabrik, Venini S.p.A., blev et laboratorium for innovation, hvor tradition mødte avantgarde.

Carlo Scarpa (1906-1978)

En af det 20. århundredes store arkitekter arbejdede som kunstnerisk direktør for Venini i 1930'erne og 1940'erne. Scarpa udviklede nye teknikker og farver, der skubbede grænser for, hvad Murano-glas kunne være.

Murano i dag

I dag er Murano-glas anerkendt som en af verdens fineste kunsthåndværkstraditioner. Øen tiltrækker millioner af turister årligt, og de bedste Murano-stykker sælges til samlere og designelskere globalt.

Men traditionen står også over for udfordringer:

• Færre unge lærlinge: Det tager 7-10 år at uddanne en glasmester, og mange unge vælger andre karriereveje
• Billige kopier: Masseproduceret glas fra Kina og andre lande sælges fejlagtigt som "Murano-glas"
• Stigende omkostninger: Energi, materialer og leveomkostninger på øen gør produktionen dyrere

Men der er også grund til optimisme. Nye designsamarbejder, øget global bevidsthed om håndværkets værdi og et voksende marked for autentisk, bæredygtig luksus giver Murano nye muligheder.

Fra Murano til dit hjem

Hos Vetro er vi stolte af at være en del af denne kæde – fra de første glasblæsere i Venedig for over 700 år siden til den lampe, der lyser op i dit hjem i dag. Vores Candy-lamper er skabt med de samme grundlæggende teknikker, som Muranos mestre udviklede i renæssancen, men i designs, der passer til moderne skandinaviske hjem.

Når du tænder din Murano lampe, er du en del af historien.

Udforsk vores kollektion og find dit stykke af 700 års tradition. Lær mere om Murano-glaskunstens teknikker, eller besøg vores showroom.